Er du skeptisk overfor vores tørredækkener? Det var Anette også. Læs, hvorfor hun ikke længere kan undvære det.
Tørredækkener til hunde er en ret ny opfindelse til at tørre våde hunde med. De fleste hundeejer sværger til håndklæder eller eventuelt føntørren, som en lidt mere drastisk løsning til de helt langhårede hunde. Vi ved godt, der findes skeptikere derude. Dig, som mener, den løsning I har nu, er fin nok. Dig, som ikke tror på, at et tørredækken er investeringen værd. Og dig, som ikke mener, hunde skal have noget som helst form for tøj på, ligegyldigt hvad.
Dette er artiklen til dig. En historie fra en kunde, der ligesom dig, var skeptisk. Med nul salgspitch fra os – kun den rene fortælling.
I 2021 holdt vi en konkurrence på vores Facebook, hvor vi gerne ville høre fra omvendte skeptikere. Hvorfor var de skeptiske? Og hvad vandt dem over? Vinderen blev Anette Solgård Rasmussen fra Kolding, som er ejer til den skønne langhårede schæfer Monique.
Monique er en schæfer fra Kennel Roager i Tønder på 8 ½ år. Hun er en sød og meget kælen hund, der elsker mennesker, og elsker at blive nusset om. Hun er altid glad og søgende efter opmærksomhed, lidt en tryghedshund, som finder ro ved sin ejer. Anette fortæller blandt andet, at man kan røre Monique overalt, selv når der er noget galt i huden, ører, øjne eller andet. Hun har tillid til, at hendes hundemor vil hende det bedste.
Med et hjem på landet, så får Monique også masser af motion i skønne omgivelser.
“Vi bor på landet, så der er vådt og til tider store vandarealer, når det regner.” – Anette Solgård Rasmussen.
Med en stor græsmark nærmest beliggende i baghaven er der rig mulighed for Monique til at løbe og lege – også i mudder! Derfor var Anette da også vant til at skulle tørre sin hund af mange omgange efter en våd gåtur.
Førhen blev der brugt håndklæder, rigtig mange håndklæder. Og ifølge Anette kunne det tage 24-30 timer, før Moniques pels var ordentligt tør. Det værste var dog, at Monique ofte blev ramt af hotspot, når hun var våd. En smertefuld hudbetændelse, som ofte opstår i fugtig pels. Det kunne ske 2-3 gange om året for den stakkels hund.
Det var netop derfor, Anettes gode venner Jill og Tommy tænkte på hende, da de lærte Siccaro tørredækkenerne at kende.
“Vores gode venner Jill og Tommy har haft hund i mange år, og hun er altid på beatet til at købe, når hun ser noget nyt, der er smart og måske anvendeligt, og hun tænkte, det må lige være noget til Monique vores langhårede schæfer – og hun havde ret.” – Anette Solgård Rasmussen
Til at starte med var Anette ret skeptisk. Kunne et dækken virkelig tørre så effektivt, at flere timer kunne skæres af tørretiden? Og så hunden ovenikøbet undgår hotspots? Det lød for godt til at være sandt. For simpelt. Og ville Monique overhovedet trives ved at skulle have sådan et stykke ‘tøj’ på?
Men Anette testede det af trods sin skepsis på en våd kold dag med masser af regn og mudder – og måtte se sin tvivl og frygt gjort til skamme. Monique var fuldstændig tør efter kun 1 time, og hun elskede at få dækkenet på. Hotspot er hun heldigvis også blevet fri for.
“Hun følte sig tryg, og jeg ved, så kælen som hun er, at hun tænker: Hende min hundemor, hun vil bedste for mig, så jeg ikke få sår og hotspot. “ – Anette Solgård Rasmussen
Udover ikke at blive ramt af de frygtelige hudproblemer længere, kan Anette også hurtigt få sin våde og beskidte hund tørret, så hun kan komme ind i stuen i sin kurv og hygge med familien. Som bonus hjælper dækkenet også med at skabe tryghed for og berolige Monique til nytår. Hun føler sig tryg og gemt væk i dragten, som om frygt fjernes. Og den nye Solution model faldt lige så godt i jord hos Monique som den gamle SupremePro.
Anette er altså gået fra at synes, sådant et tørredækken var alt for dyrt og sikkert ikke virkede så godt, som der nu blev lovet, til nu overhovedet ikke at ville undvære det.
“Det er en forholdsvis dyr investering, men vi har sparet mange penge til dyrlægeregninger. Så det har været en billig investering. Og den skal ikke vaskes efter en gangs brug, den hænges til tørre og bruges flere gange.” – Anette Solgård Rasmussen
Anette vil især anbefale et tørredækken til dem, som ikke ønsker hunden skal ligge og blive kold i vådt vejr og frostvejr, dem med våde hunde, der skal ind i bilen efter en gåtur for at undgå lugten af våd hund, og dem, som gerne vil undgå infektioner i huden hos sin vandglade hund. Har man ældre tæver, mener Anette også, det kunne være en god forebyggelse for underlivsbetændelse at holde hunden tør og varm.
Hvis du er interesseret i vores tørredækkener, så kan du se alle modeller her, og se en guide for, hvordan du finder den rette størrelse her.