Sådan køler du din hund med Siccaro tørredragten

Med en sugeevne på over 7 gange sin egen vægt i vand er vores tørredragter de førende i verden, hvad angår absorberingsevnen. Det er super praktisk, når hunden er våd og kold, og man gerne ser, at den bliver tør og varm så hurtigt som muligt. Men du kan faktisk også bruge Siccaro tørredragterne omvendt – nemlig til at køle hunden ned.

Da Wet2Dry-materialet i tørredragterne suger og holder så meget vand, som det gør, er det nemt at benytte på hunden også i varmt vejr. Se videoen her for en trin-for-trin guide om at bruge dit Siccaro dækken som køledækken.

 

 



Metoden er simpel:

 

1. Gør tørredragten våd i koldt vand

Første trin er, naturligvis, at gøre dragten våd. Da du gerne vil køle hunden, er det bedst at bruge koldt vand. Det nemmeste er, hvis du har en spand, som er stor nok til at lægge tørredragten i. Du hælder vandet i først og lægger så dækkenet i blød i 10-15 sekunder.

 

2. Vrid det overskydende vand ud

Når du tager dækkenet op fra spanden har det suget en masse væske til sig. Så for ikke at belaste hunden med et for tungt dækken, er det bedst, hvis du lige vrider det værste overskydende vand ud. Det er nemmest at gøre udendørs eller i badet/bruseren, så du undgår at spilde vand ud over hele gulvet.

 

3. Put dækkenet på hunden – dog max 30 minutter

Nu er du klar til at give hunden sit køledækken på! Den gennemblødte tørredragt nedkøler hunden, men i det varme vejr fordamper vandet selvfølgelig igen efter noget tid. Præcis hvor længe hunden skal beholde dækkenet på, kommer an på, hvordan vejret er. På de meget solrige dage kan det gå rimelig hurtigt, så vi anbefaler altid at tage dækkenet af max 30 minutter efter. Så er du sikker på, at din hund ikke ender med at blive for varm igen.

 

Vores kunder står bag ideen – og vandt bronze!

Ideen med at bruge tørredragterne til at køle med, i stedet for kun at tørre med, kom faktisk fra nogle af vores første kunder. Det var det danske IWT landshold, som i 2015 var sendt til Tjekkiet, der fandt på at prøve det af. Vejret var utrolig varmt, og hundene var ikke vant til heden. For at hjælpe deres hunde med at køle ned, og undgå overophedning, fandt de på at væde dragterne i koldt vand og dermed køle hundene ned med dem på i pauserne. De endte med en flot 3. plads og bronzemedalje – og meldte begejstrede tilbage til os!

Shop now