Gode tips til at tage på ferie med hund
Solen begynder at skinne, vejret bliver varmere, dagene bliver længere, og ferietrangen stiger op i os alle – din hund med. For de fleste hunde kan det være sundt med lidt luftforandring, hvor de kommer ud og ser andre skove og strande end de plejer, så hvorfor ikke tage din hund med på ferie?
Jo, fordi ofte kan være lidt svært at få det hele til at hænge sammen. Alle hunde er nemlig ikke lige trygge ved transport eller nye steder, så derfor bør du tage nogle forholdsregler, så det både kan blive en god ferie for dig og for din hund.
I dette blogindlæg guider vi dig til, hvordan du nemmest tager din hund med på ferie – og giver dig gode tips og tricks, hvis du for eksempel skal på bilferie eller i sommerhus med hund.
Overvej hvad det vil kræve at have hund med på ferie
Inden du går i gang med at lægge de helt store planer, kan det være det en god ide at finde ud af, hvad det overhovedet kræver af dig, når du tager din hund med på ferie. Det er nemlig ikke altid helt nemt at tage hunden med, når du skal ud og rejse – også selvom hunden er hele familiens bedste ven, og en sommer uden den ville føles tom.
Inden du planlægger turen, skal du gøre dig tanker om, hvor du eller familien skal hen. Sørg for, at ferien bliver realistisk. Koncerter, larmende begivenheder og store forsamlinger er sjældent det, der får en hund til at logre med halen.
Tænk derimod at tage på ferie et sted med god natur og rolige omgivelser, hvor du og familien kan vælge de store forsamlinger fra eller til. Når du tager på ferie med din hund, er der nemlig vigtig stadig at opretholde en fast rutine for så vidt muligt. Det vil sige, at hunden stadig har brug for sine daglige gåture, når I er på ferie sammen.
I sommerhus med hund
Hvis du vil have hunden med i sommerhus, skal finde et sommerhusområde, hvor du gerne må have hund, og hvor der er plads til at hunden kan løbe rundt og lege – måske endda møde andre hunde. Måske du kan finde et sommerhusområde nær en hundeskov eller en stor strand, hvor der er rig mulighed for at aktivere hunden. Langt de fleste steder er det dog tilladt at medbringe din hund, såfremt den er i snor.
Når du leder efter et sommerhus, hvor det er muligt at have hunden med, kan du finde mange tjenester på nettet, der har samlet alle sommerhussteder i hele Danmark, hvor hunden også er sikret en plads.
Sørg dog altid for at holde øje med skiltning i området, så du er på den sikre side – og hold din hund i snor, medmindre der bliver givet tegn til andet.
Er din hund en rigtig vandhund, er det vigtigt, at du får tørret den ordentlig, så hunden undgår eksem. Det kan du for eksempel gøre med et tørredækken, der tørrer hundens pels hurtigt, og sørger for at nedkøle en overophedet hund.
På kør-selv-ferie med hund
Når du skal på kør-selv-ferie med hund, skal hunden transporteres i en transportboks eller hundekasse, da det er langt mindre stressfuldt for hunden. En stresset hund i en bil midt ude på den tyske motorvej er et kæmpe no-go. Derfor er det også vigtigt, at hun er tryg ved transportboksen, og føler sig rolig bag i bilen. En måde du kan gøre turen behagelig for hunden, er blandt med FlexDog måtten, der både er blød og komfortabel. Den er nemlig designet med et stødabsorberende lag, så hundes ligger stille og behageligt under hele kørslen. Måtten er også god til tørring af våde og mudrede hundepoter.
Når du er på bilferie med din hund, skal du også sørge for at planlægge pauser ind i turen, hvor både du og hunden kan strække benene. Under pauserne skal du sørge for at gie hunden mad eller godbidder og vand. Hunde her en tendens til at blive køresyge, og det er derfor ikke en god ide at fodre dem under kørsel eller give dem en stor frokost lige inden I tager afsted.
Lav gode transportforberedelser, så hunden føler sig tryg
Hvis du skal rejse langt med bil eller hvis du overvejer en bilferie med hund, er det vigtigt, at du sørger for gode transportforberedelser, der vænner hunden til at køre i bil og sidde i et bur.
Når du i første omgang skal lære din hund, at det er fedt at sidde et transportbur bag i bilen, må du lade det tage den tid, det tager. Lad selv hunden opdage buret, og lad selv hunden gå ind i buret i sit eget tempo. Det kan tage sin tid, så vær tålmodig, og køb et transportbur i god tid inden du skal ud og rejse.
Når hunden har vænnet sig til transportburet, kan I prøve at tage korte ture, og se hvordan hunden reagerer. Jo mere vant til buret hunden bliver, desto sikrere og bedre er det for hunden at tage med på bilferie eller rejse langt.
Under en lang rejse, skal du også sørge for at tage mange stop, så hunden kan komme ud, og få motion og blive aktiveret. Sørg for at bibeholde en rutine, selvom du er på ferie.
Flyrejse med hund
Rejser du med fly, skal du også sørge for, at din hund er tryg under hele rejsen. Der er to valgmuligheder, når du rejser med fly: med eller uden ledsager.
Rejser hunden med ledsager, skal hunden transporteres i et godkendt transportbur, der i alt må veje 10 kilo. Har du en lille hund, er det også muligt, at den kan blive transporteret i en taske.
Uden ledsager, vil din hund ikke sidde sammen med dig flyet, og kan derfor være en vanskelig beslutning, hvis din hund for eksempel ikke er vant til at være alene længere tid ad gangen. Her vil din hund ligge trygt i et opvarmet lastrum, og vil blive set til før og efter landing. Hvis du rejser uden for EU, vil hunden også blive tjekket af en dyrlæge efter landing.
Disse regler er forskellige fra flyselskab til flyselskab, og det er derfor vigtigt, at du tjekker, hvilke rejer dit flyselskab har for flyrejse med hund.
Under rejsen er det en god ide med snacks og vand til hunden, men som med bilrejser, er det ikke en smart beslutning at give hunden et stort måltid inden udrejse.
Vær opmærksom på skader og insekter om sommeren
photo: Amanda Madsen @doubletroubledk
Når du skal på ferie i Danmark med hund, skal du være opmærksom på skader, især hvis du rejser Danmark rundt om sommeren. Tilbringer du og din hund meget tid i forskellige naturområder måske i forbindelse med camping eller ferie i sommerhus, er der blandt andet dyr, som I skal være på udkig efter. Vi har listet de vigtigste skader, som I skal holde øje med:
- Bi- og hvepsestik: et lille stik kan, som ved mennesker, fremkalde en allergisk reaktion, og det skal du være opmærksom på.
- Hedeslag: Hvis Danmark nyder godt af en varm sommer, skal du sørge for, at din hund får rigelig med vand, og holder sig i skyggen.
- Hugorme: Et bid fra en hugorm, kan give skader i både hjerte, nyrer og lever. Slangen gemmer sig ofte i højt græs, så undgå dette, og ring efter en dyrelæge, hvis din hund alligevel bliver bidt
- Fugteksem: Er din hund en rigtig vandhund, skal du være opmærksom på fugteksem, der kan opstå, når hunden ikke bliver tørret ordenligt. Du kan for eksempel benytte DryGlove tørrehandsker, så risikoen for fugteksem mindskes.
- Solskoldning: En solskoldning kan ske for enhver – også for hunde. Sørg derfor at beskytte den mod solen ved at opholde hunden i skyggen, og smøre solcreme på steder som snude, mave og øre.
- Flåter: Ligesom at du skal tjekke dig selv for flåter efter en lang tur i skoven, skal du også tjekke din hund. Gør det helst hver gang I har været ude og gå. En måde din hund og du kan undgå flåter på, er at holde hunden ude af højt græs, og fugtige områder, hvor flåter trives. En luftig skovsti eller grusveje, er derfor mere optimale. Du kan også forebygge flåter ved hjælp af medicin, som du kan findes på apoteket. Medicinen skal smøres på hundens hud.
Hvad skal du huske at pakke med til din hund?
Når du skal du på ferie med din hund er det vigtigt, at du får pakket det helt rigtig ting ned, der hjælper dig til en problemfri ferie. Derfor har vi lavet en liste over de vigtigste ting, du skal huske, så du ikke pakker i blinde.
– Foderskål og vandskål
– Foder og masser af godbidder
– Rigelig med vand i bilen, hvis I skal køre langt
– Et hundepas, hvis I skal rejse uden for landets grænser
– Sele og halsbånd
– En god seng eller madras
– Hundens favoritlegetøj, tæppe eller bamse til at skabe tryghed
Med andre ord skal du huske at pakke mad og godbidder, som du ved, at hunden elsker. Derudover skal du pakke tæpper, bamser og legetøj, der minder den om hjem og tryghed. Sele, halsbånd, hundeseng og hundepas skal også pakkes, det er essentielle ting for at din hund trives og kan komme med på ferie.
En sidste ting du bør huske er at få din hund vaccineret – især hvis du skal på ferie i udlandet. Hos Dyrenes Beskyttelse kan du læse mere om, hvilke vacciner du kan give din hund og hvorfor.
Tag hensyn til hunden, når du er på ferie
Selvom du sikkert gerne vil have din hund med alle steder, er vores bedste råd, at du tager hensyn til hunden. Du kender dine egen hund bedst, og hvis du ved, at den ikke ville føle sig tryg i sommerhusområde med legende børn, så er det måske bedre at tage hunden med en tur i skoven. Hvis du ved, at din hund er utryg ved at køre lange ture, er en bilferie med hun nok ikke det oplagte valg.
I sidste ende handler det om, at du tager hensyn til din hund, og tager højde for hundens behov. Så bliver det en god ferie for alle parter.