4 tidspunkter, hvor en våd hund er det sidste, du har brug for
Vi elsker hunde, også når de er våde. Men der er bare nogle situationer, hvor en våd hund virkelig er det sidste, man har brug for!
1. Når hunden kommer plaskvåd og dryppende ud af badet
Hunden skal også engang imellem i bad. Nogle hunde mere end andre. Og nogle måske kun fordi de lige har rullet sig i en pøl mudder – eller i det der er værre – på gåturen. Men efter alt bøvlet med at få hunden ind i brusekabinen eller op i badekarret, så kommer den næste udfordring: At få hunden tør igen uden at svine hele hjemmet til.
Det er her en tørremåtte og et tørredækken kommer ind i billedet. Med en tørremåtte sikrer du gulvet mod våde potespor. Hunden kan få lov at sidde behageligt og tørre på måtten, som suger meget mere effektivt end almindelige håndklæder.
Og med et tørredækken på hunden, sikrer du resten af hjemmet – og dig selv – mod kaskader af vand. Hunden kan stadig ryste sig, men vandet forbliver inde i tørredækkenet. Og dine vægge forbliver fine og hvide.
Nogle af vores kunder melder også tilbage til os, at deres hund bliver helt rolig og afslappet af at have tørredækkenet på. Så kan tørreprocessen efter badet næsten ikke blive nemmere!
2. Når du bor i en lille lejlighed – og ikke har adgang til have
Det kan være en udfordring at bo med en hund i en lejlighed. Der er ofte mindre plads at gøre godt med og ingen have, hvor hunden lige kan lukkes ud. Når hunden ikke har adgang til en have, er det vigtigt at gå nogle gode ture i løbet af dagen, så hunden ikke bliver trængende, og så den får brændt sin energi af udendørs i stedet for inde i hjemmet. Men hvis hunden på disse ture ender op våd, enten fordi det regner eller, fordi du har en vandhund, der bare ikke kan holde sig fra ar plaske i hav eller sø hver gang, I kommer forbi, så kan du ende op med en masse tørrearbejde, når I kommer hjem igen. Derfor er det super smart at investere i et tørredækken og en tørremåtte til hunden.
Når du har et tørredækken til hunden, behøver du ikke mosle rundt med en masse håndklæder, når hunden kommer hjem våd. Du putter bare tørredækkenet på, og lader hunden tørre helt af sig selv på blot 15-20 minutter. Siccaro Supreme 2.0 tørredækkenet er lavet af vores superabsorberende Wet2Dry-materiale, samt et ydre lag af bambusviskose, der med sine antibakterielle egenskaber reducerer lugten af våd hund. Du slipper altså for en masse besvær og rengøring – og kan lige straks putte med hunden igen!
Vores FlexDog tørremåtte er også guld værd i lejligheden. Hvad end hunden kommer hjem fra en tur i silende regn eller har været i bad, så er tørremåtten det perfekte sted at lægge sig til at tørre. Du formår at holde hundens våde krop på ét sted, og hunden får et komfortabelt og blødt sted at ligge, samtidig med at tørremåttens Wet2Dry-materiale suger fugten effektivt til sig. FlexDog tørremåtten suger 7 gange sin egen vægt og kan derfor holde meget vand, før den skal vaske. Men bare rolig, yderlaget kan, ligesom tørredækkenet, nemt vaskes i vaskemaskinen ved 30 grader.
3. Når du får gæster på besøg
Vores hunde er en del af vores familier, og vi elsker dem over alt på jorden. Men det er ikke ensbetydende med, at alle ens gæster, elsker hunde lige så meget. Det kan være du har en ven, en kollega, en nabo eller måske en date, som ikke har helt samme begejstring for din hund, når den er våd – og lugter, som en våd hund nu engang gør.
Men i stedet for at skulle bekymre dig om hunden nu ryster sig og plasker din gæst til, så snart frakken er taget af, så bruger du bare tørredækkenet. Det er hurtigt, nemt og effektiv – uden at du skal røre en finger. Så kan du også nå at gå en tur med hunden, lige inden du får gæster, helt uden stress. Og hunden kan endda få lov til at få en dukkert ved stranden.
4. Når du skal hjem igen efter en tur til stranden
De fleste hunde elsker at komme en tur til stranden – især hvis de får lov til at bade. Men selvom gåturen på stranden er super hyggelig, så er hjemturen ikke altid den fedeste oplevelse med en våd hund. Hvis du er i bil kan en våd hund nemt blive besværlig. Hunden ryster sig helt naturligt og sprøjter gulv, vinduer og sæder til med havvand og vådt sand. Og så lugter den garanteret også af våd hund.
Efter en tur til stranden er hunden med garanti fyldt med sand både under maven og under poterne. Med en tørremåtte som vores FlexDog måtte kan du undgå at hundens våde og beskidte poter griser bilen til. Og med både tørredækken og tørremåtte til hunden er du, og bilen, sikret mod ekstra rengøring. Samtidig er måtten komfortabel for hunden at ligge på, og med sit stødabsorberende design er FlexDog optimal til brug under transport.
Da vores tørredækkener er udviklet med antibakteriel viskose har de desuden den fantastiske egenskab, at de mindsker lugten af våd hund. En køretur hjem med din våde hund behøver derfor ikke at stinke hele bilen til. Og når I kommer hjem, kan hunden med det samme komme ind, da pelsen, efter en tur i en Siccaro tørredækken, er 90% tør på kun 15-20 minutter.