6 tips til når hunden er med på arbejde

photo: @junior_the_copenhagen_lab 

 



Det giver bare noget ekstra at have hunden ved sin side – også på arbejdet. Hunde kan booste moralen på arbejdspladsen, og det er velkendt, at de sænker vores stressniveau. Hunde kan også agere som ice breakers, der gør det nemmere at åbne en samtale med andre og lære dem bedre at kende, og så er din hund med til at sørge for, at du får frisk luft i pauserne.

Så skal du tilbage til kontoret og alle kollegerne, men drømmer du om også at få hunden med? Så har vi et par tips, der måske kan hjælpe med planlægning.

 

1. Tjek med chefen og kollegerne først

Før du tager hunden med dig på arbejde, bør du selvfølgelig først vende det med chefen og få tilladelse til det. Men det er også vigtigt, at spørge dine kollegaer, om de har noget imod, at hunden kommer med. Det kunne jo være, nogen var allergiske overfor eller bange for hunde.

 

2. Tjek at din arbejdsplads er sikker for hunden


Inden hunden kommer med, bør du tjekke arbejdspladsen for mulige farer for din hund. Det kan eksempelvis være planter, der er giftige for hunde eller løse ledninger, hunden kan vælte over. Sørg også for, at hunden ikke kan smutte ud derfra og blive væk.

 

3. Hav det rette udstyr til hunden med

 

Du skal selvfølgelig have det rette udstyr med til hunden. Hvor den før ville tilbringe meget af sin tid sovende i sin kurv eller på sin hundemåtte derhjemme, så skal den have et godt alternativ at ligge på sammen med dig på kontoret.

Siccaro FlexDog hundemåtten er et godt bud på en komfortabel liggeplads, som med sin stødabsorberende kerne giver god støtte. Den fås desuden i en ny minimodel, som optager mindre plads og er nem at tage med sig. Derudover er FlexDog måtten også en tørremåtte til hunden, som absorberer fugten fra pelsen lynhurtigt, mens hunden hviler sig efter en gåtur i regnvejret.

Du finder alle vores tørremåtter her

Medbring også altid en hundeskål, så din hund under hele dagen har adgang til frisk vand, og hav en håndfuld godbidder med til gåturene.

Skulle det ende med en regnbyge på en af gåturene, kan et af vores tørredækkener også være til stor hjælp. Med det superabsorberende Wet2Dry-viskose bliver hunden tør på kun 15-20 minutter, og derudover er materialet også antibakterielt og lugtreducerende, så I slipper for lugten af våd hund på kontoret.

Du finder alle vores tørredragter her

4. Giv hunden tid til at vende sig til omgivelserne

Når hunden introduceres for et nyt sted kan det godt tage tid for den at føle sig helt tryg og afslappet. Giv hunden den tid, den har brug for. Vis den rundt på kontoret, og lad hunden hilse på de andre mennesker, den nu skal dele rum med. Når hunden først føler sig tryg, vil den nemmere kunne slappe af og lade dig om at koncentrere dig om dit arbejde.

 

5. Lav en tidsplan for gåture

En fordel ved at have hunden med på arbejde er, at du kan planlægge små gåture i din arbejdstid. Hvis hunden er derhjemme kommer den først ud, når du kommer hjem sent på dagen, så udnyt gerne dine pauser til også at give hunden en tissetur. For at undgå at hunden begynder at pibe og plage om gåture, kan det være en god ide at planlægge jeres gåture, så de foregår på omtrent samme tidspunkt hver dag. Så lærer hunden hurtigt, hvad den kan forvente, og du kan undgå forstyrrelser midt i arbejdet.

 Hund iført Siccaro Smart tørredækkenet i Jet Black ude på gåtur i park med sin ejer

 

6. Medbring eventuelt legetøj og snacks

Udover et hundetæppe at ligge på og en vandskål at drikke fra, så kan du eventuelt også medbringe hundens legetøj eller snacks. Nogle hunde finder tryghed i et bestemt tøjdyr eller bidelegetøj, som de genkender fra hjemmet. Derudover kan de bruges til at aktivere hunden, hvis den virker rastløs, men det endnu ikke er tid til en gåtur.

Snacks til hunden er altid godt at have ved hånden. Især i starten kan godbidder til hunden være en måde at træne den til livet på arbejdspladsen. Giv hunden masser af ros og et par godbidder, når den kommer ind og hilser pænt, og når den ligger sig fint på måtten – og hav altid godbidder klar til gåturene.


Held og lykke med det!

Shop now