Mød verdensmestrene i spor: Liselotte og schæferhunden Goa

En grå regnvejrsdag i februar fik vi fint besøg af Liselotte Nielsen og hendes schæferhund Goa, der er verdensmester i sporhundespor fra 2021. Vi fik lavet et lille spændende interview med Liselotte og set Goa i aktion – og det er der kommet denne artikel og video ud af!

Liselotte har stor erfaring inden for sporhundespor og har vundet Verdensmesterskabet i 2019 i Tjekkiet med sin anden hund Thilde. Da Thilde nu er 13 år gammel, har Goa taget over og har vundet VM i Ungarn i 2021.Goa har et fantastisk talent, som igen skal på prøve i 2022 til verdensmesterskabet, som skulle være afholdt i Polen i april, men p.g.a. situationen i nabolandet Ukraine, er flyttet til oktober 2022.

En konkurrencesport med præcision

At gå spor med hund kan være en sjov træningsaktivitet, men det kan også være en konkurrencesport med stor fokus på præcision hos hunden. Omkring 30-50 forskellige nationer dyster hvert år om at vinde titlen som verdens bedste sporhund. Hundene testes i præcision og udholdenhed, når de går spor udover et stort område og skal finde syv forskellige objekter lavet fra forskellige materialer.

Liselottes hund Goa er især god til det, da hun er en meget rolig og koncentreret hund.

“Goa er en god træningshund. Hun er en god hund at have med i udlandet og med alle steder, fordi hun besidder en meget stor ro til forskel fra mange andre hunde. Hun kan slappe af alle steder. Hun falder til ro og lader op og er så rigtig meget på, når hun skal ud at arbejde.”

Liselotte fortæller dog også, at det, som med alle andre konkurrencer, også handler en smule om held på dagen. Det er lodtrækning, der afgør rækkefølgen på deltagerne, og selve arealet og vejret har også en indflydelse på, hvor nemt eller svært sporet bliver.

Hvordan træner man en dygtig sporhund?

Træningen af en dygtig sporhund starter allerede fra hvalpetiden af. Allerede når Liselotte skal vælge hvalpen, søger hun efter noget bestemt.

“Når jeg skal have en ny hvalp, så er det vigtigt for mig, at det er en kennel, jeg kender. En kennel, der laver nogle gode brugshunde, der har en god sundhed og som har en god psyke. Når jeg ser hvalpene, så vælger jeg selvfølgelig en, der kommer til mig, men samtidig vil jeg gerne have en grad af selvstændighed. Jeg vil gerne have en hund, der tør gå alene og som tør forlade flokken for at få på opdagelse og udforske.”

Hun vægter meget, at hundene kan bruge deres næse. Hvis hun smider en håndfuld godbidder ud på græsset foran hvalpene, så ser hun efter, hvilke af hvalpene der søger efter lækkerierne og ikke bare går videre uinteresseret. Derudover vælger hun også hunde fra, som ikke går til mennesker af sig selv eller virker sky.

Træningen som sporhund starter næsten fra første dag, når hvalpene lige er faldet på plads i deres nye hjem. En hundenæse er nemlig et fantastisk redskab lige fra start af, så det er ifølge Liselotte bare om at komme i gang med at øve. Næsearbejdet er også sjovt for hunden og giver god mental stimulation, der aktiverer hunden på en anden måde, end hvis man kun træner fysisk med kroppen.

En hvalp skal dog også lære basal lydighed/hundetræning for at blive en god omgængelig sporhund, der kan medbringes alle steder. Her har Liselotte især fokus på indkald, alene hjemme, træning og socialisering. At hunden kommer, når man kalder, er vigtigt, fordi man ellers ikke kan lade hunden gå løs og være selvstændig.

“For mig er det meget meget vigtigt, at de kommer, når jeg kalder. Det nytter ikke noget, at de er på vej ud over marken efter en hare og ud mod en vej og man ikke kan kalde dem til sig. For mig er det lidt liv eller død, at man kender sit navn og man kommer når der bliver kaldt.”

Socialisering er også en meget stor del af hvalpetiden. Hunden skal lære at omgås andre hunde, mennesker, børn, biler osv. så den føler sig tryg, således at den nemt kan tages med overalt, og beholder den ro, som er så vigtig for koncentrationen hos sporhunden. Det er derfor også vigtigt, at hunden kan være alene hjemme, da det er vigtigt at den kan slappe af  og lade op når den er ene.

Hvordan foregår sporhunde træningen?

Når Liselotte træner sine sporhunde op, så slæber hun som start fødderne i græsset, og smider små stykker pølse ned, hvor hunden ikke kan se dem. Hunden lærer at de er der, og lærer dermed, at hvis den følger færten, så er der flere lækre godbidder at finde længere fremme. Når Goa finder godbidderne, roser Liselotte hende ved at stryge hende fra nakke til hale, mens hun spiser, for ikke at distrahere hunden, når hun arbejder. Hun bruger ikke så meget verbal ros, da det let kan flytte fokus for hunden.

Lidt efter lidt gøres sporene så længere og længere. Hvis Goa mister færten opmuntrer Liselotte hende til at lede efter det igen, og hun kan godt finde på at presse hunden, men sørger for at Goa altid får en positiv oplevelse af succes til slut alligevel.

Som hundeejer er det desuden vigtigt ikke at fodre en masse og så derefter aktivere hundene. Det kan være farligt for hunde at være aktiv på fuld mave. Derfor spiser Liselottes hunde først hovedmåltidet om aftenen. Til morgen får de en håndfuld spredt ud på græsset som de så kan søge efter, så de får brugt hovedet også. Til træningen får hundene så de godbidder, som er en del af træningen, hvilket jo netop giver dem et incitament til at være på og være med i træningen.

Fysisk vs. mental træningen

Liselotte vægter både fysisk og mental træningen. Mental træning handler meget om at løse opgaver og er altså en træning af hundens hoved mere end krop.

“Hvis jeg har en dag på arbejde, hvor jeg har travlt, og kommer sent hjem, og er træt, så har jeg en stor pose med en masse bolde, som jeg går over og smider ud på en mark mens hun kigger på. Så får hun lov til at løbe og hente dem. Det trætter hende mentalt, fordi hun skal søge efter dem, og så bytter vi med en lækker godbid hver gang hun kommer og afleverer en bold.”

Fysisk kommer de ud på gåture og cykelture, men da fokus er på sportræning foregår meget af Goas træning rent mentalt. Spor er dog også en fysisk sport. De lange spor kan komme op på to kilometer, så fysikken skal naturligvis være i orden. Unghundene træner hver dag, og når det basale er lært, får de et par fridage om ugen.

Selvom Goa er en professionel hund, så er hun stadig en del af familien. Hun går ude i en hundegård til hverdag, når Liselotte er på arbejde, men når hun kommer hjem, så er Goa sammen med hende og den gamle hund, inde i huset,  og kommer med rundt de fleste steder, hvor Liselotte er.

Gode råd til nye hundeejere

Det første år er det vigtigste. Hvis man vil have en hund, så skal man have ordentlig tid og overskud til at lære hunden de basale ting som indkald, alene hjemme og socialisering. Man skal også huske at en hund koster penge, og det nytter ikke noget, hvis man hverken har tid til at træne den eller råd til at gå til dyrlæge.

Hvis man vil have en hund der skal fungere både hjemme og til træning, er det vigtigt at man begynder når den er hvalp. Det er meget lettere at indlære tingene rigtigt og målrettet fra start, frem for at skulle ændre de ting hunden selv er kommet efter, eller de ting der er fejlindlært. Men selvfølgelig kan også ældre hunde lære.

Den vigtigste øvelse for alle hunde er, at indkaldet fungerer. Det nytter ikke, at hunden spæner ud over marken efter en kat og ud foran en bil, fordi man ikke kan kalde den til sig. Endvidere skylder man hunden at den kan komme ud og løbe og opleve lidt på egen hånd. Et liv i snor kan blive kedeligt i længden. Der er rigtig mange hundeskove, men fordi der er hegn om betyder det jo ikke at man ikke behøver at kunne kalde hunden til sig.

Hvilke hunde kan blive sporhunde?

Alle hunde kan bruge næsen og træne næsen, om man så vil bruge det til nosework, frit søg hvor den finder ting man gemmer ude i naturen eller træne til sporhund. Det kræver faktisk ikke meget at starte ud. Hvis man er en almindelige familie med en familiehund, så kan man starte med bare at gemme hundens legetøj ude i haven eller lignende, og skalere op derfra. Det er en god aktivitet som stimulerer hunden mentalt og vil hjælpe med at gøre den mentalt træt og give ro hos hunden.

Ældre hunde kan også sagtens være med. Lugtesansen er noget af det sidste, der forsvinder hos hunden, så det eneste, der kan begrænse den, er kroppens fysik. Liselottes anden hund, Thilde, er 13 år og går stadigvæk spor og elsker det.

Tillidsforholdet er kernen

Tillidsforholdet er kernen i træningen for Liselotte. Hun bryder sig ikke om den gammeldags ‘dominans træning’, men stræber efter at skabe et partnerskab med hunden.

“Mine hunde arbejder ikke, fordi de er bange. De arbejder, fordi de har lyst til det, de arbejder, fordi de har tillid til mig og lyst til at være sammen med mig, men de arbejder også, fordi jeg siger det.”

Som konkurrencehunde skal de selvfølgelig kunne præstere, også hvis de mister lysten eller færten af sporet. Derfor kan Liselotte også godt finde på at presse dem til at fortsætte hvis de opgiver, men det er aldrig baseret på tvang eller frygt. Hun udviser en tillid til hundene om, at de godt kan løse opgaven. De får ikke love til at opgive, men hjælpes, animeres og roses til at løse de svære opgaver. Når de oplever at kunne løse en svær opgave, vokser deres selvtillid enormt og så tør de godt at fortsætte, når de bliver bedt om det. Løste svære opgaver udløser altid stor ros og belønninger.

Det er vigtigt i konkurrencesammenhænge, at Goa fortsætter, da man mister point, hvis hunden mister sporet. Så hun skal turde fortsætte og finde sporet igen af sig selv uden sin ejers hjælp, hvis noget går galt. Denne tillid skaber Liselotte, ved via træningen, at opbygge en forventning hos hunden om, at der vil ske noget godt, når de får succes. De skal lære at tro og stole på sig selv, så de bliver selvsikre. Dette opnås gennem gentagne gange at få succes frem for fiasko gennem konflikter.

“Når man træner, uanset hvad man træner, så opbygger man jo en forventning hos hunden, en forventning om at hvis de løser opgaven, så sker der noget godt. Det kan være det udløser en bold, det kan være det udløser nogen kiks og det kan være det udløser noget ros. Men forventningen om, at hvis de bliver ved med at arbejde, også når det bliver rigtigt svært, så udløser det noget godt. Det er det, man skal prøve at få ind i sin træning af sin konkurrencehund.”