4 simple og effektive råd for at undgå muk
Muk er en infektionslidelse, som rigtig mange heste rammes af. Det kan komme af forskellige grunde, men er oftest en infektion af bakterier, svampe eller lignende, og minder om en form for eksem på hestens ben. Der kan være hævelse, skæl og skorpedannelse på benet og er man først ramt, må hesten ikke komme ud, før den bliver behandlet og kommer sig igen. Det er derfor vigtigt at komme infektionen i forekøbet og mindske risikoen for at blive ramt af muk.
1. Vask hestens ben hyppigt
Det bedste råd mod at blive ramt af muk er at vaske hestens ben rene. Eksempelvis når den sveder efter træning, eller hvis benene er mudret til. Sørg for at komme af med al mudder og snavs, og vask eventuelt med desinficerende sæbe eller bakterie-og svampedræbende shampoo, hvis du har mistanke om muk. Det essentielle er, at hestens ben bliver holdt rene, så bakterierne ikke kan inficere de eventuelle rifter eller sår, der måtte være på benene.
2. Sørg for at tørre benene hurtigt og effektivt
Når man vasker hestens ben, er det ligeså vigtigt at få dem tørret ordenligt. Våde ben kan nemlig fremme udviklingen af muk, da bakterier trives i et fugtigt miljø. Derfor ses muk infektioner også oftest i efteråret og foråret, hvor det regner, og jorden er fugtig og mudret. For bedst at forhindre muk hos hesten bør du derfor vaske og tørre hestens ben med det samme, når den kommer ind fra fold eller træning.
For at gøre processen nemmere kan du bruge tørregamacher i stedet for håndklæder. De er nemme at sætte på hestens ben og gør alt tørrearbejdet for dig på kun et kvarter. Du undgår samtidig den sure lugt af vådt håndklæde og får mindre vasketøj, da Siccaros Sahara tørregamacher er antibakterielle, lugtreducerende og kan benyttes flere gange end et enkelt håndklæde.
En Sahara gamache kan sagtens tørre 2-3 hesteben, alt efter tykkelsen af hovskæg, før den skal hænges til tørre.
3. Tjek efter skader hver dag
Hvis du vil undgå muk, må du passe godt på din hest. Det er derfor nødvendigt at tjekke hver dag efter ridning, om der er kommet nogen skader, rifter eller sår på hestens ben. Især nede ved koden skal du se godt efter. Du kan også tjekke om folden eller boksen er godt nok vedligeholdt, da hesten også til tider kan komme til skade der.
Symptomerne på muk er nemlig oftest sår i koden eller på piben. Det kan også være, du opdager, at hesten har fortykkede ben. De mest udsatte heste er dem med hvide ben og heste med langt hovskæg. Husk altid at tjekke alle fire ben, da hesten sagtens kan rammes på kun ét ben.
4. Hold udstyr og bokse rene
Det er ikke kun hesten, man skal sørge for at vaske og holde ren og tør. Det er samtidigt vigtigt at rengøre boksen og alt udstyret jævnligt for at nedbringe risikoen for infektion. Især børster og strigler skal man huske at vedligeholde eller skifte ud løbende.
Vi håber, du kan bruge disse fire råd og undgå muk hos din hest. Hvis du vil lære mere om vores hesteprodukter, så kan du høre, hvordan Cathrine Laudrup-Dufour bruger dem i sin hverdag som professionel rytter.