Smart / Tørredragt til hunde / 45

599 kr
  • Fri fragt over 1000 kr
  • 1-3 dages levering
  • 14 dages returret
Farve: Elmwood
OBS: Har du problemer med at lægge i kurven så prøv gerne en anden browser. Det kan være Chrome, Firefox, Safari etc.

Siccaro Smart tørredragten er vores lette og kompakte model, perfekt til familiehunden eller til at tage med på farten. Smart er skabt med 250g af vores unikke Wet2Dry-teknologi, der netop er hemmeligheden bag den effektive sugeevne. Med den ved hånden sparer du tid og undgår besvær med våde håndklæder, når du skal tørre din hund efter stranden, regnvejret eller badet. Dragten skåner din hund ved at mindske tiden, hvor den er våd og kold. Vi plejer at sige 90% tør (eller sofa-tør) på kun 15 minutter.

Smart er designet til familiehunden og har især en god pasform til små hunde, lavbenede hunde og bredbrystede hunde.

Størrelse 45 er en af de nye halve størrelser, som passer godt til hunde, der ellers falder mellem str. 40 og str. 50. Det kan eksempelvis være nogle springer spaniels eller de lavbenede, men lange corgier. Husk altid at måle din hund og læs vores størrelsesguide, inden du køber.

• Superabsorberende bambusviskose (kan suge op til 7 gange sin egen vægt i vand)
• OEKO TEX certificeret (fri for skadelig kemi)
• Antibakteriel og reducerer lugt af våd hund (vedblivende naturlig effekt)
• Designet i Danmark (med hjælp fra lokale hunde som modeller og testet ved Sorø sø)
• Produktion i EU og lager i Danmark
• Lang holdbarhed (vi hører stadig fra vores allerførste kunder her 10 år senere)

Yderlag: 88% viskose fra bambus, 12% polyester.
Inderlag: 85% viskose, 15% polyester.

For at tørre din hund: Før hundens hoved gennem halsåbningen. Træk t-stykket mellem hundens forben og lad enderne mødes på ryggen af hunden, hvor der spændes og justeres. Før til sidst elastikken omkring hvert bagben.

For at køle din hund ned: Gennemblød tørredragten i koldt vand, vrid overskydende vand ud af dækkenet og giv hunden den på i max 20-30 minutter. Husk, hold øje med hunden.

Efter brug hænges dragten til tørre. Den kan vaskes på 30 grader celsius, og hænges til tørre eller tumbles på lav temperatur. Anvend ikke enzym-holdigt vaskepulver. Stræk efter vask, mens stoffet stadig er vådt (ligesom med en uldsweater) for at mindske krympning.

OBS: Efterlad aldrig din hund i et tørredækken uden opsyn nær hav/sø, da dragten kan suge så meget, at hunden kan komme i fare, hvis den går i vandet med det på.

Customer Reviews

Based on 98 reviews
88%
(86)
5%
(5)
2%
(2)
0%
(0)
5%
(5)
E
Elsebeth Andersen
Super

Et super godt produkt. Min Cavalier var tør på 20 min. Over al forventning🤗

J
Judit B.H.
Rigtig god dragt

Rigtig god dragt til vores hund, som elsker den allerede. Hun syntes det var svært at gå med elastikkerne omkring bagbenene, så vi løsnede dem og så var hun tilfreds. Dragten suger rigtigt meget fugt.

K
Kurt Mathiasen

Virker som foreskrevet

B
Birgit Hindsberg
Tørredækken

Super godt produkt

M
Maj Hansen
Lever op til forventningerne

Vores dækken nr 2 fra Siccaro. Vores hunde bader både i svømmehallen og havet. Der er sådan et dækken uundværligt. Hunden tørrer hurtigt. Ingen watertail til den ældste siden den fik dækken.

Baseret på feedback fra vores kunder

Smart kom til verden efter et redesign af vores gamle dragter baseret på kundefeedback og ønsket om en lidt mere prisvenlig model. Tørredækkenet har rene linjer og færre syninger for bedre dækning, hvor der er behov for det, samt bedre form og fleksibilitet, så dækkenet både er behageligt og let for hunden at bevæge sig i.

Det bedste alternativ til håndklæder

Med Smart tørredragten ved hånden kan du vinke farvel til bunkevis af gamle sure håndklæder og grim lugt i hjem og bil. Med et gennemtænkt design og funktionelle materialer er en våd hund ikke længere et problem.

Alle vores tørredækkener gør brug af vores opsugende Wet2Dry-tekstil, som holder 7 gange sin egen vægt i vand. Smart indeholder dog 250g, hvor de andre modeller har 400g – den har altså samme hurtige sugeeffektivitet, men holder mindre mængder vand ad gangen.

Du behøver ikke vaske dækkenet efter hver brug. Da det ikke lugter, kan det sagtens hænges til tørre indtil næste gang. Her har Smart modellen den fordel, at det tørrer hurtigt igen.

Måske synes du også om: