• Superabsorberende bambusviskose (kan suge op til 7 gange sin egen vægt i vand)
• OEKO TEX certificeret (fri for skadelig kemi)
• Åndbart materiale, der reducerer lugten af våd hund og gør det sværere for bakterier at trives (vedblivende naturlig effekt)
• Vandafvisende og slidstærkt ydre lag
• Designet i Danmark (med hjælp fra lokale hunde som modeller og testet ved Sorø sø)
• Produktion i EU og lager i Danmark
• Lang holdbarhed (vi hører stadig fra vores allerførste kunder her 10 år senere)
For at tørre din hund: Før hundens hoved gennem halsåbningen. Træk t-stykket mellem hundens forben og lad enderne mødes på ryggen af hunden, hvor der spændes og justeres. Halsen kan herefter foldes ned, hvis du ikke ønsker at dække helt op til ørerne. Før sidst elastikken omkring hvert bagben.
For at køle din hund ned: Gennemblød tørredragten i koldt vand, vrid overskydende vand ud af dækkenet og giv hunden den på i max 20-30 minutter. Husk, hold øje med hunden.
Vedligehold: Efter brug hænges dragten til tørre. Den kan vaskes på 30 grader celsius, og hænges til tørre eller tumbles på lav temperatur. Anvend ikke enzym-holdigt vaskepulver. Stræk efter vask, mens stoffet stadig er vådt (ligesom med en uldsweater) for at mindske krympning.
OBS: Efterlad aldrig din hund i et tørredækken uden opsyn nær hav/sø, da dragten kan suge så meget, at hunden kan komme i fare, hvis den går i vandet med det på.
Spirit 2.0 – New Camo er vores nye redesignede og optimerede udgave af
den gamle Spirit model. Modellen har fået en ny og forbedret pasform,
samt en vandafvisende overflade. Desuden anvendes vævningsmetoden
rip-stop, der forstærker materialet mod at blive revet itu, når hunden
tørres i terrænet. Spirit er en ideel tørredragt til især aktive
udendørshunde og jagthunde.
Det bedste alternativ til håndklæder
Med Spirit 2.0 tørredragten ved hånden kan du vinke farvel til bunkevis af gamle sure håndklæder og grim lugt i hjem og bil. Med et smart, gennemtænkt design og funktionelle materialer er en våd hund ikke længere et problem.
Alle vores tørredækkener gør brug af vores opsugende Wet2Dry-tekstil, som holder 7 gange sin egen vægt i vand – derfor kan Spirit 2.0 faktisk tørre hunden flere gange på en dag!
Du behøver heller ikke vaske dækkenet efter hver brug. Da det ikke lugter, kan det sagtens hænges til tørre indtil næste gang.